Cykeludlejning


Vi udlejer både klassiske citybikes med kurv og 7 gear til den afslappede tur, og mountainbikes til de mere krævende spor.

Houstrup Camping Faciliteter Cykeludlejning
Oplev naturen på to hjul

På cykel i det vestjyske

Tag på opdagelse i det smukke vestjyske landskab. Direkte fra Nymindegab Campingplads, 5 km fra os, kan I hoppe på Panoramaruten, der fører jer gennem noget af Danmarks smukkeste natur. For jer der søger mere udfordring, ligger Blåbjerg Klitplantages MTB-spor kun få kilometer væk, med ruter gennem det kuperede terræn. Medbring jeres egen cykel eller lej én hos os.

Vi udlejer både klassiske citybikes med kurv og 7 gear til den afslappede tur, og mountainbikes til de mere krævende spor. Vil I have lidt ekstra medvind, så prøv vores el-cykler - perfekte til længere ture langs hav og fjord.

cykeltur medhygge
Cykel tur 2 - Nymindegab Camping.jpg
MTB - Nymindegab Camping.jpg
Udforsk Vestkysten på cykel
Lej cykler direkte på pladsen
Panoramaruten starter herfra
El-cykler til de længere ture
Guidede MTB ture i området
Fra strand til fjord på to hjul

Priser for cykeludlejning

City bike 7 gear // pr. dag DKK 150
City bike 7 gear // 1 uge DKK 600
El-cykel // klasse A // pr. dag DKK 350
El-cykel // klasse A // 1 uge DKK 1750
El-cykel // klasse B // pr. dag DKK 275
El-cykel // klasse B // 1 uge DKK 1250

Barnesæder og cykeltrailere kan tilkøbes.

Priser for cykeludlejning - MTB

Basis MTB // 1 uge DKK 1000
Basis MTB // pr. dag DKK 200
Hardtail sport MTB // pr. dag DKK 300
Hardtail sport MTB // 1 uge DKK 1500
Vasketillæg hvis nødvendigt DKK 150

 

Cykel tur 3 - Nymindegab Camping.jpg
Cykel tur 1 - Nymindegab Camping.jpg

Panoramaruten - på to hjul mellem hav og fjord

Hop på cyklen og oplev kontrasterne mellem det brusende Vesterhav og den rolige Ringkøbing Fjord. Panoramaruten fra Nymindegab til Bork Havn og Nørre Nebel byder på særlig vestjysk natur: Spot det rige fugleliv ved Tipperne, og hold pause ved windsurfernes farverige sejl på fjorden.

Vestkystruten - Danmarks længste cykelrute

Danmarks berømte Vestkyststi (N1) snor sig 560 kilometer langs kysten fra Rudbøl til Skagen - og den går lige igennem Nymindegab campingplads som ligger 5 km. herfra.

 

Kombiner jeres campingferie med en dagstur på den legendariske rute, eller brug vores campingplads som base for at udforske nogle af de smukkeste strækninger i det vestjyske.

Cykel tur 6 - Nymindegab Camping.jpg
Cykel tur 5 - Nymindegab Camping.jpg
MTB - Nymindegab Camping.jpg
MTB barn - Nymindegab Camping.jpg

MTB eventyr i Blåbjerg Klitplantage

Tag med på ægte MTB-eventyr i det vestjyske terræn. I Blåbjerg Klitplantage, meget tæt på campingpladsen, venter Danmarks højeste klit og et netværk af udfordrende spor. Her finder I både hurtige flows gennem plantagen og tekniske udfordringer i klitterne. Med sine 64 meter over havet giver Blåbjerg ikke bare sved på panden - men også en imponerende udsigt over det bakkede klitlandskab.

 

Vi arrangerer guidede ture, følg med i vores aktivitetskalender i appen GoVisit. 

Velkommen til Houstrup Camping - når ude føles ligeså godt som hjemme

Tæt ved Blåbjerg Klitplantage ligger vores familieejede campingplads - et fredfyldt hjørne af Vestjylland, hvor naturen kommer helt tæt på. Her er plads til aktivitet og afslapning. Tag en dukkert i vores pool, der er opvarmet til 27° fra juni til september og byder på vinterbadning resten af året. Test modet på forhindringsbanen eller nyd roen i skyggen af de store træer, mens krondyrene græsser ved skovbrynet. Vi har også Nymindegab Camping og Tipperne Camping, læs mere om dem herunder:

Nymindegab

Familievenlig campingplads mellem fjord og hav. Her venter varmt vandland, legeplads og moderne faciliteter til jeres ferie.

Gå til website
Tipperne

Lille, rolig campingplads i fredfyldte omgivelser. Her finder I tid til at sænke tempoet og nyde stilheden i naturen.

Gå til website

Houstrupvej 90
6830 Nørre Nebel

+45 75 28 83 40
houstrup@houstrupcamping.dk

Sæson 2024 - 2025
Ønsker du en plads uden for sæsonen, så giv os et kald eller book online, det er muligt at overnatte hele vinteren.


Scroll